KRANIO SAKRAL KLINIKKEN
HVAD ER KRANIO SAKRAL TERAPI?
Kranio Sakral systemet består af kraniet, rygsøjlen og korsbenet samt centralnervesystemet. Det omfatter hjernen, rygmarven, rygmarvsnerverne samt hjernevæsken, der pumpes omkring hjernen.
Behandlingen består af forskellige teknikker, der alle har det blide tryk tilfælles. Klienten berøres af behandleren ved hjælp af meget blide berøringer på hovedet, nakken, ryggen og korsbenet, hvilket gør behandlingen yderst behageligt.
Kranio Sakral behandling kan gives til spædbørn, unge, voksne og ældre.
Kranio Sakral terapi er yderst velegnet til at sænke kroppens stress niveau og derved mindske eller helt fjerne forskellige problemer som f.eks.
- stress og psykisk ubalance
- koncentrationsbesvær
- søvnløshed
- hovedpine og migræne
- rygsmerter
HVAD TILBYDER JEG?
Jeg er under uddannelse hos Trine Rosenberg ved KST Akademiet i Silkeborg. Som en del af min læring, har jeg nu åbnet min egen klinik hvor jeg tilbyder Kranio Sakral behandlinger.
Mens jeg stadig er under uddannelse, vil behandlingsprisen være 300,- kr. for ca. 60 minutter.
Jeg er meget optaget af sammenhængen mellem kroppens fysiske og psykiske tilstand. Hvordan fysiske smerter kan påvirke og skade vores psykiske velbefindende og reducere evnen til koncentration og indlæring.
HVEM ER JEG?
Jeg er oprindeligt uddannet ergoterapeut og har arbejdet indenfor psykiatrien i mange år. Jeg har desuden erfaring med udviklingshæmning og mennesker med hjerneskader.
Jeg er også uddannet i Kommunikologi - læren om kommunikation, som tager udgangspunkt i NLP.
Jeg har altid haft stor interesse i, hvordan jeg kan bidrage til at forbedre menneskers trivsel. Og min tilgang til samspillet med andre bygger på begreber som respekt, anderkendelse og empati. Efter mange år med samtaler, dialog og kognitiv tilgang, er det nu naturligt for mig, at supplere min viden og erfaring med en mere kropslig tilgang som Kranio Sakral terapi er.
Kranio Sakral Klinikken v. Linda Pedersen
Damgårdsvej 21 Hem, 7800 Skive
Tlf. 24 48 35 99
For at booke en tid, er du velkommen til at kontakte mig på telefon eller på mail.
Telefonisk henvendelse bedst efter kl. 16.